Tirsdagsføljeton: Skønhedens ret, del III

Inden Alicia Keys deltog i MTV Video Music Awards, hvor hun vakte opsigt ved at stå usminket på den røde løber, havde hun skrevet en liste over alle de ting, hun var træt af. En af dem var, hvordan kvinder hjernevaskes til at skulle være slanke, sexede, tiltrækkende, underforstået gå med makeup for at fremstå mildere, mere feminine, mere tiltrækkende, mindre dem selv. Samtidig indså hun, at hun skrev en del sange om masker, og derfor besluttede hun fra nu af at vise sit sande ansigt. Et ansigt med fregner, milde øjne og et både blidt og stærkt udtryk.

”In the morning from the minute that I wake up

What if I don’t want to put on all that makeup

Who says I must conceal what I’m made of ” – fra  “When a Girl Can’t Be Herself,” Alicia Keys

Jeg har flere gange skrevet om Alicia Keys og hendes bevidste fravalg af makeup, der er blevet et symbol på en ikke navngiven bevægelse. En bevægelse væk fra skønhedsidealer og -normer. Hendes oprør interesserer mig, fordi jeg ligesom uendeligt mange andre kvinder, har behov for at finde mig selv i en skønhedsindustri, der netop nu disruptes, men stadig leverer idealer, vi ikke kan leve op til.

Derfor interesserer jeg mig for tendenserne, og ved siden af no-makeup ligger en anden væsentlig tendens: Sund og rund.

Den blev for alvor skudt af sted, da den buttede, amerikanske full size model Crystal Renn foldede sig ud i en serie for fransk Vogue for nogle år siden. Fransk Vogue er ellers om nogen er kendt for kun at bruge de tyndeste, mest benede modeller, der ikke kan blive høje eller smalle nok (kun overgået af italiensk Vogue). Senere fulgte mange andre internationale magasiner med, og også herhjemme har toneangivende blade fundet de runde former frem.

Ugebladet Søndag, der er Danmarks største dameugeblad, lavede ligefrem et tillæg om og med kurvede kvinder. Søndag bruger ofte almindelig kvinder, ikke modeller, i deres modeserier, og her lytter Søndag til sine læsere. De vil naturligvis gerne kunne spejle sig i de kvinder, der er i bladet. Derfor efterspørger Søndag altid kvinder 40 + både i alder og i størrelse, det er nemlig dem, der er flest læsere i og størst købekraft hos.

Kurver er kommet for at blive, og der bliver flere af dem.

En DTU-undersøgelse fra 2015 viser, at mens de danske mænd og børn ikke flytter sig ret meget på vægten, så bliver de danske kvinder tungere. Undersøgelsen, der fulgte danskernes vægtudvikling fra 2005-2008 til 2011-2013, viser, at kvinderne i gennemsnit havde taget 1,4 kg på i den periode, og at andelen af overvægtige eller svært overvægtige danske kvinder steg fra 39 procent til 44 procent. Hvis den udvikling fortsætter, vil det snart være mere almindeligt som kvinde i Danmark at være overvægtig end at være normalvægtig.

Kurver og fylde er der for så vidt ikke noget nyt i, for indtil 1. Verdenskrig var der kurver på programmet, men de skulle sidde de rigtige steder, og det var ikke omkring livet. Her gjaldt det om at holde sølle 47 cm i taljemål, godt stammet ind af korsetter. Det var først med den parisiske modeskaber Paul Poirets mere lette korsettering, at den slanke, sunde og sporty krop kom på mode.

I takt med, at sæbe, cremer og modevarer kunne produceres i massevis fra omkring 1900, opstod det kredsløb af stormagasiner, cafeer, filmstjerner, glittede magasiner og skønhedsidealer, som vi også i dag kender som skønhedsindustrien.

Rundt om forbrugerne drejede dette kalejdoskop af skønhed, rigdom, succes, kærlighed og drømme, der står for en årlig omsætning på anslået 460 milliarder dollars i 2014, modeindustrien ikke medregnet.

I godt 20.000 år havde skønhedsidealet ikke ændret sig væsentligt, men var velpolstret og buttet, præcis som den lille, godt 20.000 år gamle figur Venus fra Willendorf, et af de ældste billeder på kvindelig skønhed og frugtbarhed.

Men med industrialiseringen og dermed udbredelsen af luksusvarer, begyndte der at ske noget. Først faldt korsetterne, så fedtdepoterne og endelig det lange år, for ikke mindst takket være Coco Chanel var 20ernes it-pige en drenget, superslank, korthåret sag, der brugte make-up, var solbrændt og hoppede i mændenes sportstøj. Ikke helt ulig det ideal, der præger vores tid: den sunde, stærke krop, som nu heldigvis kommer i mange størrelser.

For selvom idealet gennem stort set hele det 20. århundrede var slankt, drenget, sporty, så så realiteterne i virkeligheden meget anderledes ud, for der var, og er, masser af kvinder med former, der ikke lige passer ned i en gængs størrelse. Det nye er nu, at de er kommet på mode, på forsiden og på tv-skærmen. Tak til bl.a. Adele, Beyoncé og Kim Kardashian.

 Disruption, darling

Set med sundhedsøjne er der meget at være glad for, hver gang vores snævre forestillinger om, hvad der er sundt eller skønt, bliver udvidet. Der hersker nemlig en udbredt misforståelse blandt mange, især unge, om, at et lavt BMI er lig med en sund krop, i virkeligheden forholder det sig anderledes: Rigtig mange kurvede kvinder har nemlig et BMI, der ligger mellem 18,5 – 24,9, også kaldet normalvægtsområdet, og derfor kan det sagtens være lige så sundt eller måske endda sundere at have lidt mere fedtvæv på kroppen, breder hofter, rundere mave. Knoglebygning og muskelmasse kan blandt andet vise et BMI, der ligger over 25, men det behøver ikke betyde, at man er usund.

Set med Voltaires øjne, eller set på den måde, som jeg beskrev i første afsnit af denne tirsdagsføljeton, vil jeg forsvare andres ret til at være lige den størrelse, der er dem.

De sociale medier har ikke demokratiseret vores kropsidealer, tværtimod.

Jeg savner virkelig at høre det brede, folkelig brøl mod den skønhedsfiksering, der finder sted netop her. Hvor magasinerne dog opretholder en armslængde, hvor vi godt ved, at der er krøllet hår, lagt makeup og sat masser af klemmer i kjolen, giver livet på de sociale medier sig ud for at være ægte, instant, socialt, for alle, men er det så langt fra. Filtre, kameravinkler, redigering og lyssætning, altså modeseriernes klassisk arbejdsredskaber, er her for alle, men få taler om det.

Bloggerne, insta-gudinderne, influenzerne og mange andre digitale frembringelser har på ganske få år disruptet det tidligere beskrevne kredsløb af stormagasiner, modemagasiner og kvindeidealer, som vi moderne kvinder hidtil har navigeret i. Tilbage står skønhedsindustrien og river sig i håret efter den gode ide, der skal sælge cremer, shampoo og mascara til en helt ny, købestærk og fuldstændig anderledes generation: de digitalt fødte millenials. Og tilbage står alle vi, kvinder i vores bedste aldre, og finder fornyet inspiration i kvinder som Alicia Keys, der kan vise vejen til sæsonens must-have: os selv.

Billedkredit: Marilyn Monroe fra Alicia Keys instagramprofil

You may also like