Det er aldrig for sent…

For at holde hjernen ung, skal den udfordres. For at holde kroppen sund, skal den bruges. For at holde hjertet varmt, skal det elske.

Det er aldrig for sent at lære noget nyt, og det er heller aldrig for sent at overvinde sin egen blufærdighed. Da Imedeen spurgte, om jeg ville dele mine yoga- og beautytips i tre små film, måtte jeg lige overveje det. Selvom jeg har lavet masser af tv, er der stor forskel på at være den, der sidder i den anden stol og interviewer spændende mennesker om deres liv og viden, og på at være den, der selv skal byde på noget.

Men her er de så, tre små, nemme yoga-øvelser, der styrker musklerne i ansigtet, beroliger centralnervesystemet og giver lidt ekstra blodcirkulation i hovedbunden. De ligger i forlængelse af de klasser i beauty-yoga, jeg underviser på Bella Sky i udvalgte weekender indtil Skt. Hans. Så er det nemlig sommer.

 

 

You may also like