GISP! GLURP! ARGH!

Der er kioskbaskernyheder i det det nye nummer af Fagbladet Kosmetik.

Anti-age virker ikke!

I hvert fald virker anti-age ikke længere tiltrækkende på kunderne.

Det ellers har været en stensikker sællert de seneste mange år, men nu ser anti-age ud til at have mistet tiltrækningskraften, og er ikke længere det, kvinder verden over rager ned fra hylderne, når de gerne vil forkæles, forbedres og forskønnes.

Artiklen er skrevet med dem for øje, der arbejder professionelt med skønhed – de heldige bæster. Men som helt almindelig forfængelig og forgængelig, var jeg mere end bare professionelt nysgerrig på, hvorfor der ikke længere er samme salg i anti-age som tidligere. Har vi set for meget? Er vi blevet overfordret? Eller er vi – GISP! GLURP! ARGH! – ikke længere forfængelige?

Det er naturligvis ikke et entydigt svar, men mange nuancerede og indsigtsfulde bud fra repræsentanterne for de tre største selektive hudplejebrands i Danmark, Lancôme, Estée Lauder og Clarins, som jeg har interviewet til artiklen. De tre skønhedsgiganter lægger data og viden til grund for deres syn på, hvorfor vores skønhedsvaner ændrer sig, og det er kloge iagttagelser. Men skulle jeg skyde fra hoften, så tror jeg simpelthen kvinder er trætte af at blive talt ned til. At blive holdt for dummere og for nar, trætte af at høre på det tomme, anti-evolutionære sludder, der fylder både reklamekampagner og SoMe-kommunikationen.

Selvom jeg ofte føler mig yngre, end jeg er (altså uden at være nube), så er jeg ikke bange for at tiden skrider frem. Den er ikke noget, jeg skal bekæmpe, den er ikke noget, jeg er imod. Jeg bliver 50 næste gang, og det skal fejres, så det kan mærkes. At jeg nåede hertil. At jeg er her endnu. At jeg er her lidt endnu.

Det fede er, at jeg ikke er alene. Vi er mange, mange, MANGE kvinder, der ikke har lyst til at se ubrugte ud, men bare gerne vil ligne os selv længst muligt. Jeg hører det så tit fra andre på min alder, og jeg ser det, ikke mindst, på yogahold og retreats og spa’er og andre steder, hvor det handler lidt mere om at se ind end at se ud. Men først og fremmeste ser jeg det på gader og stræder, overalt, hvor jeg kommer frem: smukke, velplejede, veldrejede, forfængelige repræsentanter for min egen generation, den generation, der aldrig helt lærte at tælle.

 

 

 

 

You may also like