Ikke mere shampoo for nu

I min søgen efter et reducere antallet af skønhedsprodukter, har jeg nu stiftet bekendtskab med balsammetoden.Det er er ganske enkelt sådan, at du vasker hår som du plejer, men kun i balsam. Derefter kommer du balsam i, som du plejer, lader sidder lidt og skyller ud. Du kan vælge at brug den samme balsam til begge steps, det gjorde jeg, eller du kan vælge en lettere balsam til vask og en mere nærende til balsam. Jeg valgte Less is More Lavender Smooth Balm, som er en økologisk leave-in balsam, der dufter diskret af lavendel – lige den Provence-stemning, jeg trænger til i sommerheden.

I forvejen havde jeg ikke vasket hår i seks dage, da jeg troede, jeg ville gå No poo – altså ingen shampoo eller vask overhovedet – men her i sommervarmen blev det alligevel for øko til mig, og jeg fandt så frem til balsammetoden.

Less is More kan der siges en masse godt om, det er en serie uden sidestykke, skabt af frisør Hannes Trummer og biokemiker (PHD) Doris Brandhuber. Hannes Trummer har en lille, delikat salon i Wien, hvor han arbejder på baggrund af hans intensive studier af Feldenkrais-metoden, en alternativ behandlingsform, der fremmer kropsbevidsthed og kommunikationen i hjernen via bevægelse. Til salonen har Trummer og Brandhuber udviklet en serie af meget rene og økologiske produkter, der fremstilles og håndspåfyldes enkle emballager i udkanten af Wien, og de går ikke på kompromis med ingredienserne. Bare tanken om, at min balsam indeholder østrigsk skovhonning kan altså gøre mig glad! Wien, I’ mog di!

 

You may also like