Min hund er ingen svane

Noget af det, der fascinerer mig ved yoga, er, hvordan yoga og sprog er så tæt beslægtet. Aktivt, præcist sprog er det, der flytter mine elever ind og ud af krigere og hundestrækket, og uden sprog ville det være en temmelig håbløs opgave at undervise.

Ved at bruge de gamle navne på asanas i undervisningen er vi ikke bare med til at holde et sprog i live, vi bidrager til at holde kontakten til et af de ældste kendte kunstsprog, der er nært beslægtet med latin og oldgræsk, og hermed alle de moderne europæiske sprog. Der er faktisk kortere vej fra dansk til sanskrit end fra dansk til finsk.

Når jeg underviser, giver jeg mine elever den oplevelse med, det er at høre de gamle betegnelser. De fleste betegnelser på sanskrit går tilbage til de 17. århundrede, nogle enkelte helt tilbage til det 10. eller 11. århundrede. De er ligeså fremadartede som de er fascinerende, og jeg oplever, at de tilfører undervisningen en poetisk kvalitet. Min elevere synes om det, ligesom de også synes om at høre lidt fra yoga-filosofien, små fortællinger fra den klassiske yogalitteratur eller hverdagsbetragtninger med en pointe.

Sanskrit er, som latin og oldgræsk, et kunstsprog, der har været brugt til at holde sammen på tekster, tanker og traditioner, og det er også i dag et sprog, der i sin enkleste form kan bruges over hele verden: Uanset hvor i verden, man ruller sin måtte ud, er der en god chance for at følge undervisningen, fordi asanas hedder det samme. Det gør det også lidt lettere for mig at kommunikere med de af mine elever, der ikke taler dansk, for kender de lidt til yoga, kender de også til yogaens sprog.

Jeg nævner som regel sanskritbetegnelserne, når eleverne er etableret i stillingen for at slå fast, at det er der, vi er – og for at give deres genetiske hukommelse en chance for at finde formen.

Yoga er nøjagtigt som sprog både udtryk og indhold, og som jeg før hævdede, er vejen fra sanskrit til dansk slet ikke så lang, man skal blot ha’ en sproghistorien og lingvistikken som GPS.

Adho mukha svanasana, den omvendte hund eller hundestrækket, kender og elsker de fleste. Adho = nedad, mukha = ansigt og svana= hund, hvilket i første omgang kan forekomme at være tættere på svane (der kan oversættes med hamsa). Men hvis man allerede har snuset lidt til sproghistorie, så ved man, at hund har udviklet sig fra det latinske canis (via den anden lydforskydning), og så begynder mønsteret at vokse frem: s og c hænger sprogligt ofte tæt sammen, den bærende vokal a er ens i begge ord og stammen an går også igen. Og så er der ikke så langt fra svana til hund.

Da den moderne yogatradition i Danmark er kraftigt påvirket af bl.a. amerikanske yoga-retninger og instruktører, er engelsk for mange det sprog, de hyppigst bruger, når de beskæftiger sig med yoga. Store dele af den moderne og gode yogalitteratur foreligger kun på engelsk, og mange yoga-instruktører tager deres uddannelser i udlandet, hvor undervisningen ofte falder naturligst på engelsk. Glem heller ej, at engelsk stadig er et aktivt sprog i Indien, selvom kolonitiden er historie.

Der ingen grund til ikke at bruge sanskrit, når det falder naturligt, og når det tjener eleverne bedst.

Nogle sprogpurister ser helst, at undervisningen kun er på dansk, for på den måde at sekularisere og af-kultificere yogaen. Det kan der også være en pointe i. Men hvad er dansk? Det danske sprog, min moders stemme, er et sprog, der har udviklet sig fra oldgermansk, der har rødder i latin, der igen har rødder i indoeuropæisk, som igen er nært beslægtet med sanskrit. Når vi i dag som en petit sprognation er i stand til at opretholde et levende sprog, der både tales og skrives, og som er vores hovedsprog i al kommunikation, skyldes det, at det er levende. Det danske sprog har hele tiden bevæget sig, adopteret nye ord og taget nye indtryk ind. Ikke kun ord som shitstorm, brexit eller emoji, men også ord som namaste, der jo kan oversættes med: jeg ser lyset i dig og i mig, og du i mig og i dig og i alt levende.

At vende os med åbent hjerte mod en anden kultur betyder ikke, at vi vender os væk fra vores egen. Vi rummer bare flere sprog, kulturer og traditioner på en gang, og ligesom vi jo taler engelsk, når vi programmerer eller flyver, italiensk, når det gælder bankforretninger, fransk i postvæsnet og tysk til jagthundene, så kan vi også brug sanskrit til gymnastik.

 

 

You may also like