Kan det blandes, kan det bruges

Det internationale marked-researchcenter, Mintel Beauty & Personal Care, spår, at kombinations-produkter bliver en endnu større trend i løbet af 2014. Det startede med BB-cremerne, der kombinerede hudpleje med make-up med solpleje, og som har opnået enorm popularitet, ja nyeste forlydende er, at der er en EE-creme på vej. Mixologist hedder trenden, og måske skal man være beauty-nørd for at interessere sig for det, men det er jeg, og måske bliver du det også!

Andre  produkter i grænseområdet mellem make-up og hudpleje er for eksempel vippeserum og farvet øjencreme med indbygget lift. Derfor tror Mintel på, at vi kommer til at se endnu flere produkter, der udfordrer og overskrider kategorierne, men også byder på helt nye former for indpakning, markedsføring og merchandising. Så her er et par af de nyeste:

BareMinerals lancerer et rigtig fint mixologist-produkt nu, for de hudplejende pigmenter fra Bare Minerals har fortjent et godt, glat lærred. PRIME TIME BB PRIMER-CREAM, mixer egenskaber fra BBcremer, primer og solprodukter, og der giver huden en jævn og perfekt overflade, samtidig med den er let farvet og maskerer tidligere skader fra f.eks. sol og pigmentforandringer. Desuden indeholder den SPF30, der forhindrer nye solskader i at opstå.

Englands største, professionelle tanner, James Read, har som den første udviklet en SLEEP MASK TAN FACE, der sørger for, at huden vågner op blød og forskønnet med en fin, gylden glød. Formuleringen fugter og lindrer huden med et højt indhold af aloe vera, hyaluronsyre og ekstrakt fra agurk og røde alger,så der er altså tale om en effektiv maske. Oven i giver den så en fin, frisk farve, uden du behøver forlade Netflix eller i det hele taget opholde dig udendørs.

 

You may also like