Smid fedtet

Bikinisæsonen nærmer sig jo, og så er det faktisk lige nu, du skal til at smide noget fedt! Ikke dit eget, for du er jo skøn, som du er, en ægte BODY GODDESS, men hvad med din BODY LOTION? Mange hudproblemer, især på de områder, du snart skal flashe så som skuldre, ryg og baller, opstår, fordi hudens porer tilstoppes af for fede cremer. De bodylotions, du med glæde bruger om vinteren, kan godt gå hen og blive for tunge og fede nu. Gå derfor efter dem, der er maksimalt åndbare, og det er de, når de har et lidt lavere olieindhold. Det er faktisk derfor, det hedder bodylotion, for en lotion er lettere end en creme, butter eller balm. Så gå efter lotion, ’light’ eller ’light-weight’. her er tre gode i denne genre:

embryolisse-lait-creme-fluide

 

Den er let, dufter diskret og er så nærende, at den også fungerer fint som ansigtslotion i en snæver vending (ellers hvis man ikke gider ha’ for mange produkter med i bagagen)

kiehls-creme-de-corps-lightweight-body-lotion-en

 

En klassiker, der nu også er kommet med spf 30. Kiehl’s Leight-Weight Body Lotion er nærende og let helt uden duft, så du selv kan tilsætte et par dråber æterisk olie, eller bare gå parfume-nøgen.

feeling_protected_hydrator

 

Denne her LING Body Hydrator overraskede mig positivt her til morgen, da humøret var til en letvægter lotion. Hylauronsyre, rosenvand og squalane-olie rystes sammen til en super-ultra-let lotion, næsten vandig, der lynhurtigt trænger ind i huden og alligevel lægger et fint fugtlag. LING er ret nyt i Danmark, men er en avanceret, fugt-orienteret professionel hudplejeserie fra New York, udviklet af kosmetologen Ling Chan. Hidtil har man kun kunnet får ansigtsprodukter, men nu kommer body-linjen SOL også på hylderne.

You may also like