Månevanding

23.43.56 står månen fuld, og det betyder blandt andet, at Instagram flyder over af billeder af denne enestående begivenhed (der altså gentages hver måned). Mange forbinder fuldmånen med søvnløshed, trafikuheld og børnefødsler, men lige så snart, vi ikke kan se den og eller den atter tager af, glemmer vi den lige så hurtigt igen. Men månen glemmer ikke os.

Vi har svært ved at acceptere, at det vi ikke kan se, stadig påvirker os. Hvis vi ikke kan tage et billede af det, findes det ikke.

Nymånen, fuldmånens modsætning, er slet ikke fotogen, for vi kan ikke se den, men både nymåne, fuldmåne og faserne der i mellem berører vores dagligliv.

For et års tid siden faldt jeg over en særdeles grundig bog, der beskriver hvordan månen påvirker alt levende på vores planet, både planter, mennesker og dyr. Det var spændende…

Nu er jeg i forvejen allerede kendt som damen i den grønne regnfrakke, der taler med sin puddel, men jeg besluttede, at jeg ville benytte denne fine fuldmåne til lige at gå op i næste gear: jeg er nemlig også damen, der vander sine planter og passer sin have efter månekalenderen.

Månen er ligesom alle andre planeter underlagt en form for lovbundet regelmæssighed, den har sin egen tidscyklus, og den styrer bl.a tidevandet. That we know. Fra gammel tid, og i biodynamisk land– og havebrug, har man arbejdet med månens kraft, når man skulle så, gøde, høste, pode, omplante og beskære.

Jeg er ikke klog på jordbrug og heller ikke på havebrug (endnu), der skal mere muld under skovlen, før jeg har haft have længe nok til at bedømme, om det, jeg gør, virker. Om høstanemonerne tager ved, fordi de kom i jorden den dag, månen stod godt. Om cypresserne gider gro. Om der kommer blomster på stokroserne til sommer.

En ting ved jeg dog, nemlig hvad det betyder for mine stueplanter, at de bliver vandet efter månekalenderen. En gylden regel til at få ting til at lykkes er at starte med de små forandringer, der er nemmest at implementere. Efter jeg læste bogen ” Vom richtigen Zeitpunkt” af Johanna Paungger-Poppe og Thomas Poppe for godt et år siden, har jeg brugt den medfølgende kalender til at vande mine vækster i stuerne. Og det har betyder følgende:

  1. Vandings-indsatsen er reduceret til et minimum. Tidligere vandede jeg i gennemsnit tre gange om ugen, nu går der let ni-ti dage mellem vandingerne.
  2. Vandmængden er reduceret til ca. en tredjedel. Dels vander jeg sjældnere, dels er planterne ikke så tørstige mere.
  3. Stueplanterne har det bedre end nogensinde med mindre arbejdsindsats og væsentligt mindre vand.

Da duoen Paungger-Poppe skrev bogen tilbage i 1991, blev den en kæmpe succes og udløste en sand lavine af månebøger, ikke alle med samme vægt som deres. Det helt særlige ved ” Vom richtigen Zeitpunkt” er, at Johanna Paungger-Poppe virkelig ved noget, og at Thomas, hendes mand, skriver nøgternt og klart, han er journalist. Som journalist ved jeg selv, hvor svært det er, at skrive klart og forståeligt om fænomener, der kan være besværlige at begribe og bøvlede at efterprøve empirisk.

Meget af den viden, der videregives i bogen, har Johanna fra sin bedstefar, der var landmand i Alperne og som trak på hele den enorme folkeviden, som også biodynamikken, Steiner og naturhelbredere anvender.

Månekalenderen, som i dag også findes som app kan ikke blot bruges til at vælge det rigtige tidspunkt til at vande sine nerier på, men også til en planlægge andre daglige gøremål efter: Der er særligt egnede dage til alt, også til dyrlægebesøg, hudpleje og luftning af dyner. Mit næste forsøg går ud på at følge månekalenderens anvisninger på frugt – og saftdage. Når mine planter kan klare sig med mindre vand, kan jeg måske også klare mig med mindre mad?

Billedcredit: Fuldmåne i skorpionen, af Mystic Mama

You may also like