Niche-næser vinder frem

Jeg har skrevet om det før, men nu er der andre der også gør det: Niche-næser vinder frem. BoF har i dag en historie om, at de traditionelle parfume huse nu begynder at kunne lugte de små nichebrands puste dem i nakken. Det kræver kun to øjne at se, hvordan hylderne i parfumerierne har ændret indhold bare de seneste fem år, hvor flere og flere små, uafhængige nichebrands har indtaget hyldeplads og flyttet markedsandele fra de traditionelle dufte.

Det er for eksempel dufte fra Byredo, Miller Harris, Geza Schoen, Thorsten Biehl, Roja Dove, Samphire eller Jo Malone, der er tale om. Senest er jeg selv blevet meget positivt overrasket over de danske Zarkoperfume dufte, for de og de andre nichedufte gør ofte op med et noget stivnet og forældet duft-fromsprog ved at bruge andre ingredienser, nye sammensætninger eller en helt anden tilgang til dufte. Buddhawood er min favorit.

Tyskland er måske ikke lige det første land, man tænker på, når det handler om parfume, men en ny og anderledes opfattelse af velduftende vand ser ud til at vokse frem i Tyskland i disse år: Alternative, uafhængige nichedufte, der bryder med vores traditionelle opfattelse af, hvordan en parfume skal dufte, komponeres eller markedsføres. En af koryfæerne i denne bevægelse er parfumekurator Thorsten Biehl, som jeg har haft den glæde at interviewe om sit arbejde med parfume som kunst og med nogle af verdens bedste næser.

Biehl Parfumkunstwerke er sammen med de førnævnte eksempler på uafhængige dufthuse, der skaber utraditionelle parfumer, blandt andet med tydelige signaturer fra de næser, der har komponeret dem.

Utraditionelle, fordi de blandt andet bruge nogle andre ingredienser, end de allermest anvendte og meget slagbare duftnoter som f.eks. rose, vetiver, iris, patchouli eller musk, eller fordi de bruger disse duftnoter i nye, overraskende kombinationer.

Utraditionelle er de også, fordi parfumerne ikke er tydeligt maskuline eller feminine, men kan bruges på tværs af køn – helt anderledes end konventionelle parfumer, der tydeligt er delt i herre og damedufte. Se bare på hylderne i stormagasinerne. Og det er derfor, uafhængig parfumer som Biehls rykker ved vores forestillinger om både velduft, skønhed og om, hvad der er maskulint eller feminint.

Bag Biehl Parfumkunstwerke står nogle af tidens mest fremtrædende næser, som blandt andre Geza Schön, Mark Buxton eller Parizia Choux. En næse eller en parfumeur er, den, der sætter noterne samme og dermed komponerer duften, som en musiker komponerer et stykke musik eller en kunstmaler sætter form og farve samme til sit maleri. 

Der er mange grunde til at være opmærksom på de uafhængige eller niche-parfume-huse, der i disse år tager kampen op mod de store velduft-giganter som f.eks Chanel, Dior og Estee Lauder: Nicheparfumerne sigter nemlig i højere grad efter en distribution via klinikker, små parfumerier og spa-steder.

Den evige kamp mellem stormagasiner og klinikker har stormagasinerne hidtil altid har vundet, når det kom til parfume. Men med de helt moderne parfumehuse er også dette monopol ved at blive brudt. Det åbner nye muligheder i klinikker, der ellers ikke beskæftiger sig med parfume, og med et årligt estimeret marked for parfumer på 30 milliarder dollars globalt, må der siges at være noget at tage af.

En af pionererne på nichedufte er den tyske parfumeur, Thorsten Biehl fra Biehl Parfumkunstwerke. Hans opgave består i at finde nogle af verdens bedste næser og bede dem kreere det bedste, de kan, uden de sædvanelige restriktioner, som kommercielle dufte som regel pålægges.

”En af mine bevæggrunde til, at Biehl Parfumkunstwerke blev grundlagt ( i 2006. Red.) var, at jeg gerne ville fremstille parfume, der kvalitativt blev forbundet med kunst. Netop for mig som udvikler af parfume, der i næsten 20 år har arbejdet for mange internationale mærker, var det en skam, at duften var blevet trængt mere og mere i baggrunden. I stedet var emballagen og reklamen blevet utrolig vigtig, f. eks gennem billeder, hvor smukke mennesker færdes på stranden, mens duften næppe nævnes. Det var sådan set udfordringen til at lave det anderledes”, siger Thorsten Biehl.

Og det har Biehl Parfumkunstwerke sådan set gjort lige siden starten. Blandt andet findes alle duftene kun i en og sammen flakon, de er diskret nummeret og har ikke et fængende navn; de billboards, der er lavet for firmaet, viser sort/hvide protrætter af skaberne, næserne, bag duftene, og ikke af smukke modeller eller kendisser.

”Mange parfumer fremstilles per refleks i flere tusind eksemplarer uden at man har mulighed for at afprøve nye ting. Kunst derimod går også ud på at provokere. Man vil overskride nye grænser. Det har vi prøvet at gøre med denne serie, og den lader sig ikke afsætte på det kommercielle marked. Det er helt bevidst, også selvom vi gerne vil nå ud til mange, der interesserer sig for parfume. Vi vil ikke sige, at vi kun laver en kunstudstilling med et produkt, der ikke kan bruges. Det skal kunne fås”, siger Thorsten Biehl, der først og fremmeste sælger sine dufte gennem eksklusive parfumerier, klinikker og spa’er over hele verden.

Han inviterede nogle af verdens fineste næser til at skabe lige det, de havde lyst til. En af de første var Geza Schön, den tyske parfumeur, der på mange måde startede den nye bølge af nichedufte, da han lancerede duften Escentric Molecules med kun et duftmolekyle. For Biehl har han skabt tre dufte, gs 01, gs 02 og seneste gs 03. Også den franske parfumeuse, Patrizia Choux, samt Thorsten Biehls far, Henning Biehl, der også er parfumeur siden 1968, har kreeret små parfumekunstværker af duftnoter.

I hele verden er der kun mellem 100 -150 mennesker, der mestrer det fine parfumehåndværk, de fleste af dem har studeret på det franske parfumeakademi, ISIPCA i nærheden af Paris, der tilbyder en basisuddannelse for parfumeurer. Thorsten Biehl kendte en del af dem, og han kendte også deres styrker og svagheder, og for han var det sjovt at se, hvordan hver enkelt gik i gang med den fri opgave på helt deres egen måde.

De kalder Deres parfumer for kunstværker, men hvad er egentlig forskellen på kunst og kunsthåndværk, når det gælder dufte?

” Det ligger meget i udførelsen. Når man udvikler en parfume sammen med andre parfumeurer, står man pludselig med en duft, som overrasker en. Man havde ikke forventet, at man kunne lave den kombination. Det er for mig det, som over tid udgør forskellen på en parfumeur, der fremstiller et teknisk mesterværk –f.eks en shampoo, der dufter eventyrligt, hvilket også er en stor udfordring.

Men at skabe kreative, nye komponenter og duftindtryk, det kendetegner disse parfumeurer og derfor har jeg også bevidst valgt at samarbejde med dem”, slutter Thorsten Biehl.

Det, vi i dag ofte forbinder med parfumer, er enten det store modehuse som Chanel, Dior, Burberry , Hugo Boss, osv, der lancerer dufte i det univers eller den livsstil, der er husets brand. Det er ingen hemmelighed, at mange af de store designere tjener det ind på parfumerne, som de ikke længere kan få ind på f.eks. deres haute couture, og der er mange, mange penge i et næsten umættelige duftmarked:

Det globale marked for dufte nåede i 2012 en værdi på anslået 28 milliarder dollars. Vi køber og bruger parfumer som aldrig før, og det er en enorm forretning at sammensætte duftnoter, hælde dem på flaske og køre det helt tunge markedsføringsskyts frem. Billboards, tv-reklamer, magasinannoncer, kendisser og ivrige salgsassistenter i stormagasiner verden over bidrager alle på hver deres måde til denne enorme omsætning.

Af alle vore sanser er duftsansen nemlig den, der lettest kan manipuleres og som lettest kan transportere informationer til vores hjerne uden om fornuft, erfaring, viden og snusfornuft.

Mens den konventionelle og kommercielle parfumeindustri ofte bruger kendte ansigter eller modeller som trækplaser for duftene, har Biehl Parfumkunstwerke ingen ambitioner om at brug andet end billeder af almindeligt udseende mennesker, nemlig de parfumerer, der har skabt duftene. Det er blandt andre Geza Schön, den tyske parfumer, der stod bag nogle af de første uafhængig dufte, Escentric Molecules.

For Biehl PKW har han skabt tre dufte, gs 01 og gs 02. Og seneste gs03

En anden spændende person i duftgalleriet er Mark Buxton, som jeg har mødt for et par år siden. Han er en uafhængig parfumer, en levemand, en ægte kunstnersjæl, der sætter en ære i at skabe dufte, der går mod alt det, de, konventionelle parfumeindustri satser på. Han siger selv, at hans dufte aldrig ville få en chance med henblik på at blive bestsellere, for han vil hellere bruge ukendte eller sjældne noter til at fremmane de musikalske digte, hans dufte er. Hans Sleeping with Ghosts er kvæde, vanilje, pæoner og vetiver, og rummer både efterårsskovbund og de sidste blomster i haven, et sted i en tåget aftenstund. Den er jeg vil med, det samme gælder A Day in My Life, der er Buxtons futuristiske fortolkning af den klassiske rose.

 

Billedcredit: Biehl Parfumkustwerk

You may also like