Nuancer af grønt

En ting er sikker: rosenknopper og grøn te er kommet for at blive, drevet af længslen efter naturen. Men hvad er hvad? Bliver du også forvirret, når din kosmetik hævder at være organisk, økologisk, naturligt eller biologisk?

Det skriver jeg om på POV International idag, for det grønne står mit hjerte nær.

Den grønne hudpleje er for alvor flyttet med hippierne ud af kollektiverne og ind i parcelhuskvartererne, og ligesom interessen for alternativ behandling, økologiske fødevarer og sunde byggematerialer stiger i disse år, er den personlige pleje helt med i front. Og derfor er det også på sin plads at sætte nogle af de begreber, vi smider om os med, ind i en sammenhæng og se lidt på, hvad der egentlig er hvad, og hvad der egentlig er godt.

Vi vil i stigende grad have miljøvenlige produkter, der er lavet med hjerte og omtanke. I 90erne var godt nok, at grøntsagerne var dyrket uden brug af pesticider eller kunstige sprøjtegifte, men i dag kræver den moderne forbruger endnu mere af sine fødevarer, hudplejeprodukter og sit tøj: Det skal være etisk og bæredygtigt, og gerne være produceret i nærheden af, hvor man bor.

Lige dele velstand, individuelle behov og globalisering skaber tilsammen markedet for det, trendforskerne kalder den etiske forbruger. Aldrig har vi været så gode ved de fattige børn i Afrika eller gadehundene i Grækenland, for vi støtter som aldrig før gennem det, vi køber, hvad enten det er kaffe eller cremer. Vi har tænkt over, hvad vi køber – og at vi tænker på andre end os selv.

Hvad er så hvad? Økologisk, naturligt, organisk og biodynamisk er forskellige betegnelser for, hvor de ingredienser, der tilsammen danner et skønhedsprodukt, kommer fra. Urterne til biodynamiske produkter dyrkes på et stykke jord, der i minimum syv år ikke har fået gift, og hvor ukrudtsbekæmpelse foregår med andre planter, mens økologiske planter, der heller ikke er blevet sprøjtet, godt må vokse i jord, der tidligere har fået sprøjtemidler. Naturligt betyder, at ingredienserne kommer fra naturen i modsætning til kemisk eller syntetisk, og organisk, brugt i denne sammenhæng, er en fordanskning af det engelske organic, der på engelsk svarer til økologisk, altså dyrket efter nogle bestemte principper og indenfor nogle definerede grænseværdier. At det engelsk inspirerede ord er gledet ind i dansk skønhedslingo i betydningen økologisk skyldes nok, at nogle af de serier, der mest tydeligt har en grøn dagsorden kommer fra England, som bl.a. The Organic Pharmacy eller Green People, der er grundlagt af danskfødte Charlotte Vøhtz. Hun siger:

”På dansk er organisk faktisk noget værre sludder. Udtrykket økologisk er meget bedre, for det handler om at udelukke sprøjtegifte og om dyrkningsmetoder af frugt, grønt og urter, der udgør grundlaget for kosmetik. Men man være opmærksom på, hvor meget af et produkt, der er økologisk, for seks dråber økologisk appelsinolie er bare ikke nok”.

I 2011 udstedte Forbrugerombudsmanden en vejledning for økologi i kosmetik, som betyder, at mindst 95% af produktets råstoffer/ingredienser (bortset fra vand) skal være økologiske, for at man kan kalde produktet økologisk. Hvis der ikke er det, må man stadig godt angive, hvor høj andel af økologi, der er i, dog uden at kalde hele produktet økologisk.

Det er også vigtigt, om produkterne indeholder ingredienser med den højst mulige andel af naturlige molekyler, høstet på den mindst ødelæggende måde og udvundet uden brug af opløsningsstoffer. Det giver de mest potente, mest virksomme ekstrakter, så for eksempel lavendel faktisk kan performe det, den skal. Mange essentielle olier er desværre resultatet af dårlige dyrkningsformer eller udvinding ved hjælp af opløsningsstoffer, og er derfor af en ringe kvalitet, selvom de bærer et certifikat, der siger økologisk eller organic.

I takt med at økologisk eller naturlig hudpleje bliver mere og mere udbredt, bliver det også sværere at gennemskue, hvad produkterne egentlig indeholder, og hvad de forskellige mærkninger egentlig dækker over. Svanemærket siger for eksempel ikke noget om, hvorvidt ingredienserne er dyrket konventionelt eller økologisk, ligesom ingen af de officielle mærker garantere for ingrediensernes lødighed eller kvalitet. Derfor er man ofte overladt til producenternes egne anprisninger, ligesom ved konventionel kosmetik, og så er man sådan set lige vidt.

Charlotte Vøhtz forstår godt, at forbrugerne stirrer sig blind på alt det grønne:

”Det, Svanemærket blandt andet certificerer efter, er de miljømæssige forhold, for eksempel nedbrydningstiden, men nedbrydningstiden på for eksempel rosmarin olie er bare ikke dokumenteret, for det koster ganske enkelt for meget at få lavet de studier. Derfor får du meget sjældent noget, der både har det røde økomærke og Svanemærket samtidig. Og så er der hele diskussionen om, hvordan de forskellige stoffer virker, når de bliver blandet – der er også rigtig meget, vi IKKE ved”.

Hvad skal man se efter?

”Læs ingredienslisten, find ud af, hvad de latinske ord dækker over og se efter, om produktet er certificeret og hvor meget økologi, der i virkeligheden er i produktet”, råder Charlotte.

At læse en ingrediensliste er faktisk ganske simplet, for ingredienserne skal listes efter, hvad der er mest af i produktet.

Pure Shops hjemmeside ligger en god oversigt over alle de stoffer, der ikke må være i certificerede produkter, lige som du kan blive klogere på naturlig ingrediensers virkning på hudplejefirmaet Pais hjemmeside.

Hvis du for alvor gerne vil lære at læse indholdsdeklarationen, ikke kun på de certificerede produkter men på al kosmetik, er den amerikanske forfatter Paula Begoun værd at kende. Hun har blandt andet skrevet den banebrydende bog Don’t Go to the Cosmetics Counter Without Me, hvor hun gennemgår en lang række ingredienser og produkter for, hvad de egentlig kan og hvordan de egentlig virker, ligesom hun har testet og anmeldt tusindvis af produkter. At hun så efterhånden også selv producerer skønhedsprodukter, som hun anbefaler uden at rødme, er en anden side af sagen, men det gør ikke hendes fyldige oversigt over ingredienser mindre interessant.

Det ER en jungle

Der findes ikke et dansk mærke for kosmetik, der viser, hvilken nuance af grønt, produktet har, men mange produkter er forsynet med mærkninger, lavet af kontrolorganer i andre lande. Selvom tendensen lige nu faktisk er, at producenterne af grøn kosmetik vælger mærkningerne fra, bl.a. fordi de er privatejede virksomheder med deres egen prispolitik, så optræder de fortsat på mange produkter. Nogle af dem, man ser meget i Danmark, er det britiske Soil Association og det franske ECOCERT, ligesom nogle enkelte produkter er Demeter-kontrollerede, hvilket betyder, at de er baseret på biodynamiske ingredienser, der dyrkes efter særlige regler.

Det tyske BDIH stiller tilsvarende krav til kosmetik, som man også stiller til fødevarer, og så garanterer BDIH også, at der ikke er lavet forsøg på dyr. Det nordiske miljømærke Svanen eller EU’s miljømærke Blomsten stiller ikke krav om, at de anvendte planter er økologiske, men til at produkterne er miljøvenligt produceret. Som noget nyt garanterer Svanemærket nu, at produkterne ikke indeholder parabener. NaTrue er seneste skud på stammen og en europæisk mærkning, der omfatter plantebaserede, men ikke udelukkende økologiske, produkter, der ikke indeholder syntetiske duftstoffer, farve, mineralsk olie, silikoneolier eller gensplejsede ingredienser.

Derudover findes der en række certificeringer, der f.eks. viser, om produkterne er egent til veganere eller om ingredienserne er fairtrade. Det er både velmenende og en god service, men det kan forvirre unødigt, når du står med et produkt i hånden og egentlig bare gerne vil vide, hvor grønt det er. Dyreforsøg er heldigvis et overstået kapitel, for siden 2013 har det været forbudt at teste kosmetik på dyr i EU. Og derfor er det overflødigt marketingsgejl, når mange mærker understreger, at deres produkter ikke er testet på dyr.

 

Der er således rig anledning til total forvirring, vildledende markedsføring og misforståelser, når du bevæger dig ud på det grønne marked, så her kommer nogle af de mest udbredte myter:

 

Myte 1: Der findes ikke produkter, der er 100 procent økologiske.

Det kan være meget svært at vurdere, for mange hudplejeprodukter indeholder en høj andel vand, som for eksempel shampoo eller skintonic/ansigtsspray og bodylotions, der kan indeholde 80 procent eller mere, og derfor kan et økologisk produkt i virkeligheden indeholde blot 10-15 procent dokumenterede økologiske indholdsstoffer eller endda mindre.

Det eneste man med sikkerhed kan anskaffe 100 procent økologisk, er de enkelte råvarer, så hvis du vælger en ren, hudforbedrende olie som for eksempel hybenkerneolie, har du faktisk et produktet, der er 100 procent økologisk. Men det øjeblik der er tale om ”kombinationsprodukter” , altså stort set alle andre produkter, er det svært at gennemskue den reelle grad af økologi. Særligt svært et det med de ingredienser, der stammer fra verdenshavene, for det gælder for både silt, alger og mudder, som ofte indgår i spa-behandlinger, at de næsten umuligt kan afgrænses og dermed kontrolleres.

Myte 2: En certificering garanterer også kvalitet og resultater.

Blot fordi det er et højt indhold af grønne ingredienser, er det ikke en garanti for kvaliteten. Og blot fordi der er en række mærker uden på flasken, er det ikke ensbetydende med høj kvalitet. Måden urter og blomster bliver plukket og håndteret på, og den måde, de virksomme stoffer bliver udvundet på, er også væsentlige faktorer. En pommes frites er stadig en kaloriebombe, selvom den stammer fra en økologisk kartoffel, og har man allergi overfor kamille, som flere og flere har, forværrer produkter med kamille blot tilstanden, også selvom planten er dyrket efter de højeste biodynamiske standarder.

 

Myte 3: Grønne produkter er generelt dyrere end konventionelle

Nej, heldigvis er der fra producenternes side også fokus på prisen, og der findes flere gode, grønne mærker, der har en eller flere af de omtale certificeringer og ikke koster mere end konventionelle produkter. Danske Melissa er udmærket til prisen, det sammen gælder det tyske make-upmærke Benecos, der muligvis er det billigste make-upmærke på de danske hylder overhovedet, men det er BDIH-certificeret og til prisen en helt acceptabel kvalitet.

 

Myte 4: Grøn kosmetik kan ikke nå samme resultater som konventionel kosmetik

Det er en af de sejere myter, og den er svær at måle, da resultater er en individuel oplevelse. De fleste grønne brands har heller ikke udført samme laboratorie-tests som konventionelle mærker, og kan derfor ikke markedsføre sig med for eksempel 30 procent færre rynker. Min egen oplevelse er, at de mest avancerede grønne produkter, de såkaldte natureceuticals, performer helt på linje med konventionel kosmetik, så giv det grønne en chance.

 

 

 

Denne artikel er et uddrag fra min bog ALT om skønhed – en insiders guide, udkommet på Muusman Forlag. Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket. 

Du kan også downloade en læseprøve som e-bog, kvit og frit. Alt om skønhed_e-bog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

You may also like