Tirsdagsføljeton: Skønhedens ret

Der er ingen ende på sangerinden, powerkvinden og ærke-New Yorkeren Alicia Keys.

Kvinden har fat i noget, og det er ikke bare den bølge hun, frivilligt eller ufrivilligt, har sat i bevægelse, hvor hun står op for kvinders ret til at gå au naturel. I bund og grund kæmper hun for alle kvinderes ret til at se ud præcis, som vi vil. Hendes svar forleden, da en tv-vært mente at have grebet hende med fingrene i øjenbrynsfarven– uhuh – var klart og kontant: Vi bestemmer selv!

Med denne artikel, som er den første af i alt tre, starter jeg en tirsdags føljeton, Skønhedens ret, der italesætter retten til at se ud, som man vil.

Tilbage til Alicia:

Siden sidste års MTV Video Music Awards, hvor hun optrådte på den røde løber helt uden make-up, er hun blevet synonym med en af de allerstørste skønhedstrends lige nu: Ingen make up. Og alligevel var der forleden vigtigt for hende at markere, at det ikke er det nøgne look, hun kæmper for, men alle kvinders ret til at vælge selv, hvordan vi vil se ud, og vores ret til altid at vælge om.

”Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det”, som det kendte Voltaire-citat lyder, der dog ikke er af ham, men af hans biograf, Evelyn Beatrice Hall.

Eksakt sådan har jeg det med vores ret til frit at vælge i alle henseender, også, hvordan vi vil udtrykke os rent æstetisk. Jeg er no no på kosmetisk kirurgi, men jeg vil kæmpe indædt for andres ret til at få nippet & tucket, som de vil, ligesom jeg vil forsvare min ret til ikke at gøre det. Og jeg er dødtræt af den botox-shaming, senest Grevinde Alexandra er blevet udsat for, også selvom jeg ikke vil ha’ injektioner selv.

Kære venner spørger mig en gang i mellem, hvad det egentlig er, der driver mig til at blive ved med at skrive om det, der rør sig på hylderne, i klinikkerne, i spa’erne, fortsat at skrive om produkter, jeg ikke kan undvære og dem, jeg kan. Det er bl.a. retten til selv at bestemme over, hvordan jeg ser ud og udtrykke mig igennem det, samt evnen til at inspirere andre til også at gøre det.

Beauty og vores selviscenesættelse er ikke kun cremer, der smøres eller sprayes på, det er også en måde at forstå verden på, at interagere med verden på, og det kan ikke undgå at blive, om ikke politisk, så filosofisk. Vælger du den certificerede økologiske creme, viser du også verden, hvor du står rent forbrugspolitisk.

Jeg har for længst sagt farvel til blot at omtale enkeltstående produkter, med mindre jeg ikke kan lade være, fordi de begejstrer mig, men jeg besvimer ikke længere over en ny øjencreme. Jeg forsøger med det, jeg skriver, at kaste lys over den samfundsmæssige, kulturelle og historiske betydning, der også ligger i den måde, vi udsmykker os på. Jeg forsøger at sætte vores forfængelighed ind i en kontekst.

Dette bliver vigtigere og vigtigere for mig, i takt med at en generation uden hukommelse melder sig på banen med masser af gå på mod, men intet sted at gå hen.

For at vide, hvor du skal hen, må du vide, hvor du kommer fra. Og udseende har ikke altid været en privat sag.

Dette er første del af tirsdagsføljetonen, der handler om vores ret til at se ud, som vi vil. Næste tirsdag kan du læse mere om, hvordan makeuppen har udviklet sig gennem tiderne. Stay tuned.

 

You may also like