Weekendsol i sigte

 De senere år er der kommet endnu flere solcremer på markedet med SPF 20 og derover. Også til hverdag eller om vinteren bruger flere og flere SPF 25, 30 eller 50, der findes sågar natcremer med solfaktor. Er vi blevet mere sol-bevidste, har solforskrækkelsen taget overhånd eller har vores skønhedsideal ændret sig, så vi vil gå endog meget langt for at undgå de skader, solens stråler kan forårsage i huden? Det synes jeg var værd at kigge nærmere på, særligt, når en weekend og en årstid med udsigt til sol nærmer sig. Det handler her ikke om brands eller hvilken smørrelse, der er den bedste, men om forskning og filosofi – i solvaner, solcremer og solskader.

Engang…

Engang var alle smukke kvinder blege, for en lys teint gjaldt og gælder stadig i nogle kulturer som et tegn på, at man ikke behøvede arbejde i marken, at man blev transporteret i lukket vogn og at man også udendørs opholdt sig under en skyggende parasol eller baldakin. Kort sagt, at man var rig og privilegeret.

Da kvinderne efter første verdenskrig begyndte at arbejde på (skyggefulde) kontorer eller i butikker, skiftede idealet, og det blev pludselig et overklassetegn at signalerer fritidsliv og dermed solbrændthed. Coco Chanel var en af de første til at smide sig på stranden iført stribet badedragt og store solbriller for at nyde sol og saltvand. Og det har vi sådan set gjort lige siden.

I tresserne og halvfjerdserne gik turen for sydpå, og en gylden kulør var tegn på, at man havde råd til at rejse ofte eller købe en højfjeldssol til hjemmebrug.

Indtil slutningen af halvfemserne var det stadig helt almindeligt at branke godt igennem på charterferien eller smide en polet i solariet et par gange om ugen. Men en øget sundhedsbevidsthed og en øget forekomst af hudkræft blandt danskerne, fik mange til at droppe den kunstige sol, nøjes med mindre doser på ferien og smøre solcreme på.

Vores solvaner

Alligevel viser den store undersøgelse af danskernes solvaner fra 2013 [1], at kun hver anden dansker ved, hvor meget solcreme man faktisk skal bruge, for at være så godt beskyttet, som SPF-tallet angiver[2]. Hver ottende dansker bruger en lavere SPF end anbefalet og hver tredje dansker glemmer helt at smøre solcreme på. Samtidig har Danmark en af de højeste forekomster af både hudkræft og modermærkekræft i verden og gennem de seneste 30 år er antal tilfælde af hudkræft og modermærkekræft tredoblet ifølge Kræftens Bekæmpelse.

Der er altså stadig mange gode grunde til fortsat at advare mod overdreven og ufornuftig solbadning, ikke mindst for hudens skyld, og der er også i dag en tendens til at opfatte meget solbrun hud negativt:

Hvis man er meget solbrun, synes flest, at det signalerer, at man har et kunstigt udseende, at man sætter sit udseende højere end sundhed, eller at man er ligeglad med sin hud, igen ifølge førnævnte undersøgelse af solvaner.

Alligevel er der grund til kigge lidt på både solcremer, SPF-tal og myter om sol, for hvad ligger der bag, når producenterne sender solcremer på markedet med SPF helt op til 100. Er det en ærlig bekymring for vores hud eller endnu et markedsføringstrick til at sælge flere produkter, vi måske slet ikke har brug for? [3]

For nogle år siden havde jeg lejlighed til at interviewe amerikanske Bryan Johns, grundlægger og CEO i Innovative Skincare, IS CLINICAL, der er et lille, men researchetungt cosmeceutial hudplejebrand. Han har arbejdet for nogle af de største udviklere af anti-age-produkter med afsæt i studier i biokemi, psykologi og gentik, de tre grundstudier i, hvis man er interesseret i skønhedspleje, og han sidder også i bestyrelsen for det amerikanske brystkræftsamarbejde. Han bor og arbejder i det solrige Californien og kender alt til, hvad solen kan udrette af skader, for der er blandt andet nogle af disse solskader, IS CLINICALs produkter og klinikbehandlinger er målrettet til at rette op på. Og for en amerikaner, der plejer at være godt solforskrækkede, sagde han noget, der overraskede mig, nemlig:

”Jeg anbefaler alle at bruge en SPF 25, både mænd og kvinder. Selvom der er stærke fortalere for højere SPF-tal, så får man den bedste kombination af solbeskyttelse og hudpleje, hvis man bliver ved en SPF 25. For der skal så meget mere kemi i produkter over SPF 25 for at binde solfiltre og plejende egenskaber, at det ikke lønner sig for huden. Og en SPF 25 dækker fint de flestes behov”.

FDA, der er det amerikansk svar på sundhedsstyrelsen, har længe antydet, at SPF højere end 50 er vildledende og fremlagde i 2011 et forslag til at forbyde SPF over 50 +, et forbud de canadiske myndigheder allerede har effektueret.[4]

Når industrien alligevel producerer og pusher solcremer med SPF’er langt over, hvad vi egentlig har behov for, hvis vi i øvrigt tænker os om, bruger solhat, holder siesta og tager tøj på, når solen er allerskarpest, så er der altså reelt ikke nogen grund til de skyhøje SPF-tal. Derfor heller ikke nogen grund til, at du skal bruge penge på cremer med for høj SPF, som du alligevel ikke får glæde af, eller bruge penge på at have flere typer cremer stående. Også solcremer har det med at blive for gamle, så køber du for mange og for forskellige, risiker du at ende med en ja- solcremekirkegård, som hverken du eller miljøet er tjent med.

Selvom solcremer beskytter mod solen, er de ikke nødvendigvis hudplejende eller ikke-irriterende. Der er faktisk lige en ting mere, du måske skulle holde øje med, når du nu er i gang, og det er de hormonforstyrrende stoffer. Desværre indeholder en række solcremer uanset SPF-højde eller brand value også nogle af de 17 stoffer, der i dyreforsøg har vist at kunne føre til hormonforstyrrelser.[5] Derfor anbefaler Forbrugerbladet Tænk, at du går efter solcremer, der er Svanemærkede, fordi mærket kun gives til produkter, der ikke indeholder de tvivlsomme stoffer, eller at du bruger økologiske solcremer, da økologiske produkter generelt ikke må indeholde pesticidrester, der også kan være hormonforstyrrende (læs mere i kapitlet om certificeringer af grønne produkter).

Myte: Billige solcremer beskytter ikke nær så godt som dyre, og billige solcremer kan ikke fås økologiske.

Forbrugerrådets komplette liste over producenter, der ikke bruger farlig kemi, kan du finde på Tænks hjemmeside[6], men allerede ved et hurtigt gennemsyn er der flere mærker, der overrasker. Ikke ved, at de er grønne eller svanemærkede, men ved at de faktisk ligger i den billigere ende af spekteret for solcremer. På listen finder du blandt andet Melissa og Weleda, og da Tænk testede solcremer for UVA, UVB og vandfastehed for nogle år siden, var det billige cremer som Matas Sollotion uden parfume og Derma Sun Sollotion fra supermarkederne, der vandt.

Det koster altså ikke mere at lave en basic-solcreme, der kan leve op til kravene om solbeskyttelse, miljørigtighed og med så få forstyrrende stoffer som muligt. Hvis solcreme-industrien forsøger at bilde dig ind, at den bedste solcreme er dyr, har SPF over 50 og bør indeholde visse stoffer for at leve op til dine forventninger som forbruger, så ved du nu, at det ikke passer.

Test af skønhedsprodukter tager dog aldrig højde for mere ubestemmelige kvaliteter som lækkerhed eller følelser generelt, men de tæller bestemt også med i en samlet vurdering af et produkt. Mange af de dyrere produkter indeholder også yderligere pleje i form af for eksempel antioxidanter, hvilket er værd at betale for. Men den solskadeforebyggende effekt, den får du altså i allerede i nogle af de billigste solcremer på markedet, så du kan roligt smøre tykt på, inden du lægger dig ud i solen for at drømme, rekreere, regenerere og nyde sommeren.

 

Myte: Selv et tyndt lag solcreme beskytter mod solskader, bare SPF-tallet er højt nok.

Nej, SPF-tallet er slet ikke så vigtigt som dosseringen, og hvis du vil beskytte din hud bedst muligt, bliver du nødt til at bruge rigeligt.

Flere undersøgelser[7] har vist, at langt de fleste danskere bruger alt for lidt solcreme, og faktisk kun en spiseskefuld til hele kroppen, mens der reelt skal en kopfuld til, før huden er beskyttet mod solskader.  Det er nemlig vigtigere, at man bruger rigeligt og kommer rundt på hele kroppen, end det er at bruge en højere SPF. Den høje SPF indikerer kun, hvor længe du kan opholde dig i solen uden af blive rød, men selv SPF 50 er langt fra nok, hvis laget er for tyndt. For højt SPF-tal kan endda give en falsk tryghed, fordi man slækker lidt på mængden, da SPF’en nu er så høj.

Til langt de fleste skandinaviske typer rækker SPF 15 – 30, blot doseringen er rigelig – og dermed rigtig. Og det er altid en god ide at gå i skyggen, når solen står højst på himlen og i det hele taget undgå solskoldning ved for eksempel at tage tøj på.

Myte: Det er usundt at være solbrændt

Der skal efterhånden meget til at vække opstandelse i skønhedsbranchen, for vi har efterhånden set, hørt og læst det meste. Men det var, hvad der skete, da stjerneskuespilleren Gwyneth Paltrow viste sig offentligt med – ta-da – en tan! Solbrændt, ikke bare let, men dybt på den måde, man kun kan blive det, hvis man opholder sig i solen jævnligt. Så solbrændt, som vi ikke har set det siden solforskrækkelsen for alvor satte ind i begyndelsen af det nye årtusinde.

Gode Gwyneth kunne ligeså godt have vist sig offentligt med en smøg i munden, en pistol i hånden og en kanyle i armen, mens hun spiste en burger, nej, mens hun tvangsfodrede sin datter med en burger, forargelsen kunne ikke blive større. Solbrændt!

At det netop skulle være den ellers så politisk korrekte og øko-bio-mindfull-yoga Gwyneth, der fik adskillige anerkendt dermatologer til råbe stop i en artikel i National Post[8], kommer nok som en overraskelse. Og så alligevel ikke.

På sin blog goop.com skriver den smukke skuespillerinde blandet andet om, hvordan hun for nogle år siden fik konstateret begyndende knogleskørhed, som et resultat af manglende D-vitamin, og at hun derfra besluttede af følge den amerikanske dermatolog dr. Frank Lipmans teorier om, at huden bør udsættes for sollys i ca. 15 minutter 2-4 gange om ugen uden solbeskyttelse. På den måde at aktiveres hudens eget D-vitamin, det D-vitamin, der er med til at bekæmpe kræft og en lang række andre sygdommen, herunder knogleskørhed og sklerose.[9]

Der er et stigende fokus på, at vi måske går rundt og mangler D-vitamin[10], og også danske læger anbefaler, at man tager solen ind gennem huden. Selv solskeptiske kosmetologer melder om, at flere og flere kunder kommer med tegn på D-vitamin mangel, fordi de ikke får sollys nok.

Dr. Lipman har i flere år været fortaler for det, man kunne kalde et mere holistisk syn på solen, nemlig at man ved at tage sollyset ind, styrker kroppens eget immunforsvar på en lang række andre punkter. Et synspunkt, han står noget alene med, for der er udbredt konsensus blandt hudlæger om, at ubeskyttet solbadning altid bør undgås. Men også et nyt studie fra Karolinska Instituttet[11] støtter det, man kunne kalde en helhedsbetragtning af solbadning, om end også det har udløst en lavine af modargumenter. [12]Dette studiet påviser nemlig, at kvinder, der holder sig ude fra solen, dør tidligere. I hvert fald i Sverige.

Er vi i vores stræben efter den perfekte og glatte hud med mindst mulige ældningstegn faktisk gået lidt for langt, og dermed stik imod, hvad der egentlig er godt, sundt og naturligt for hele vores organisme? Det ville i bekræftende fald ikke være første gang, ønsket om den fuldkomne aldersløse, glatte hud vinder over sundheden og fornuften, men gælder det også for vores forhold til solen?

Sat på spidsen: hvis du nu skulle vælge mellem en belastende sygdom, der ville tvinge dig til at forandre dit liv drastisk, ELLER en hud, der måske havde lidt flere eller lidt mere tydelige aldersspor som resultat af ubeskyttet solbadning, hvad ville du så vælge?

Jeg ved godt, det er forenklet stillet op, men jeg beder dig lige overveje, om der kunne ligge noget meningsfuldt i det alligevel. For mig gør der, jeg holder meget af solen, som jeg i dag omgås med varsomhed, men jeg tager også min sol uden filter tidligt om morgenen eller sidst på dagen. Resten af tiden er det skygge, solskærm og solfilter.

Der ER mange gevinster ved at lade huden kysse af solens livgivende stråler. Ingen sol, intet liv. Hvis den slukkedes nu, ville vi og alt liv være udryddet indenfor ganske kort tid.

De gamle ægyptere tilbad solen som en gud, noget også mange naturfolk til alle tider har gjort, og det er lidt med solen som det er med rødvin og chokolade: Dejligt og sundt i små doser.

Set fra et hudperspektiv er der dog ingen tvivl om, at solskader, altså celleskader i huden forårsaget af solens ultraviolette stråler, er den vigtigste kilde til de forandringer, vi samlet set kalder aldring: rynker, fine linjer, slappere væv, pigmentforandringer og tørhed.

En ting, alle bør undgå, er, at blive rød eller solskoldet, for det er solskoldningerne, der øger risikoen for hudkræft. Hver tolvte dansker udvikler enten modermærke– eller almindelig hudkræft, og tallet stiger. Der er altså ingen tvivl om, at solen kan være skadelig for både helbred og skønhed, nu har jeg vist sagt det tydeligt nok, men undgår du solskoldning, kan du godt nyde den varme og velgørende kraft, solen også har. Om jeg undgår en solstorm af bebrejdelser, er en anden side af sagen.

Kilder:

[1] http://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/5/3795/1401897783/solus_2013.pdf

[2] Numerous studies show that sunscreen users apply just one-fifth to a one-half the quantity of sunscreen the maker recommends. When someone applies only 25 percent of the ideal amount of SPF 30, the sunburn protection on the skin is actually only 2.3. Someone who applies SPF 100 sparingly can wind up with a functional SPF as low as 3.2.  In the real world, these products are less effective than T-shirts, which generally have and SPF of 5.

 

[3] http://www.ewg.org/2014sunscreen/whats-wrong-with-high-SPF/

[4] http://www.ewg.org/2014sunscreen/whats-wrong-with-high-SPF/

[5] http://taenk.dk/tema/undgaa-hormonkemi/17-hormonforstyrrende-stoffer

[6] http://taenk.dk/gode-raad/tema/undgaa-hormonkemi/kosmetik-og-plejeprodukter-uden-hormonkemi

[7] http://www.cancer.dk/forebyg/skru-ned-for-solen/

[8] life.nationalpost.com/2013/07/10/this-certainly-would-go-against-any-medical-advice-i-would-give-canadian-doctors-respond-to-gwyneth-paltrows-sun-exposure-suggestion/

[9] http://www.goop.com/journal/do/88/vitamin-d

 

[10] https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/oevrige-sygdomme/vitamin-d-mangel/

[11] http://onlinelibrary.wiley.com/store/10.1111/joim.12251/asset/joim12251.pdf;jsessionid=D5616C42CC4F61E448D7E0C2C46ECBD3.f02t01?v=1&t=hxrfofpy&s=f4d74d654371fad80c2da3d888ef6abdfd523238

[12] huffingtonpost.ca/2014/07/09/sunscreen-cancer-article_n_5571449.html

You may also like